Levering rundt i Europa Rådgivning og kundeservice - Tlf: 76327779
Du har ingen varer i din indkøbskurv.



Klimafodaftryk

Hos Fiberline vil vi gerne understøtte det stigende krav fra vores kunder om at skabe bæredygtig vækst. Med en energieffektiv produktion og nærhed til kunderne kan vi indgå som en del af en bæredygtig værdikæde.

Tæt på kunderne

For at servicere den globale vindsektor etablerede vi i 2009 fabrik i Tianjin, der er Kinas 3. største byområde. Ved at bringe vores produktion tættere på, hvor vindmøllerne produceres, kan vi nedbringe klimaaftrykket fra transporten og give vores kunder mulighed for at sikre en bæredygtig værdikæde.

Bæredygtige profiler fra start til slut

Vores glas- og kulfiberprofiler fremstilles i en kontinuerlig proces kaldet pultrudering. En lukket proces, der effektivt begrænser afdampningen af flygtige stoffer og holder energiforbruget lavt. Sammen med vores moderne fabrikker giver det os de bedste rammer for en energieffektiv produktion. Derudover bidrager vores glas- og kulfiberprofiler til den grønne omstilling ved at indgå som komponenter i grønne slutprodukter som vindmøller, hvor vores profiler er med til at forstærke vingerne.