Armering

Armering

Valg af armering har betydning for profilets egenskaber, herunder blandt andet mekaniske egenskaber som styrke og stivhed.

Orienteringsretningen af armeringen er ligeledes af stor betydning for det færdige emnes egenskaber i forhold til belastningerne.

Profiler fremstillet hos Fiberline Composites A/S er sammensat af forskellige former for rovings og forskellige typer komplekst væv og måtter.

Konstruktionsprofiler er for eksempel ofte udsat for belastninger på tværs af profilets længde (dvs. på tværs af pultruderingsretningen), ligesom disse profiler ofte skal kunne modstå udtrækskræfter fra bolte og lignende.

Derfor anvendes ikke alene glatte, ensrettede rovings, men også rovings med en del af fibrene orienteret i tværgående retning. Desuden anvendes måtter og væv med forskellig orientering af fibrene. Måtter og væv med orientering af fibre mellem 45° og 90° bidrager hovedsageligt til at forbedre boltudtræksstyrken og de mekaniske egenskaber i tværgående retning.

Sammensætningen af roving og måtter kan skræddersyes efter de krav, der stilles til det enkelte profil i henhold til kundens behov..

Rovingtyper
 
 Glat  Spun Mock  
 
Måttetyper
 

Kontinuerling måtte
tilfældigt orienterede fibre

Væv
0º/90º
 

Komplexmåtte
0º/90º væv
+ tilfældigt orienterede fibre

Bidirektional komplexmåtte 0º/±45º/90º væv
+ tilfældigt orienterede fibre

Multiaxmåtte
0º/±45º                

Specialmåtte
Udviklet specielt efter kundens behov

     

Er konstruktionen placeret i et korrosivt miljø, anvendes desuden en såkaldt overflademåtte, som kan være en tynd glasfibermåtte, en tynd termoplastisk polyestermåtte eller en acrylmåtte, som placeres på hele profiloverfladen til beskyttelse mod korrosion af glasfibrene og deraf følgende forringelse af profilets mekaniske egenskaber.

Pultruderingsprocessen kræver, at en vis del af fibrene er orienteret i pultruderingsretningen, men herudover kan armeringen bygges op på utallige måder, alt afhængigt af belastningssituationen.  

 

Share