Levering rundt i Europa Rådgivning og kundeservice - Tlf: 76327779
Du har ingen varer i din indkøbskurv.

EN 13706 standarden

Den europæiske standard EN 13706 gælder udelukkende pultruderede profiler til konstruktionsformål, der iflg standarden defineres som „where the load bearing characteristic is the major criterion of design and where the product is a part of a load bearing system".

Standarden specificerer minimumskravene til konstruktionsprofilernes kvalitet, tolerancer samt styrke- og stivhedsforhold og overflade.
Grundlæggende deler standarden pultruderede konstruktionsprofiler i to klasser:

E23 - med de strengeste krav til kvaliteten
E17 - hvor kravene til kvaliteten er lempeligere

Fiberline konstruktionsprofiler opfylder som minimum kravene i henhold til klasse E23.

Standarden består af tre dele:

EN 13706-1: Specificerer betegnelse/mærkning af konstruktionsprofiler i forhold til valg af materiale, valg af armering, overfladebehandling etc.

EN 13706-2: Angiver metoder til test samt tolerancer for pultruderede konstruktionsprofiler. Desuden angives retningslinjer for kvalitet og kvalitetskontrol.

EN 13706-3: Angiver minimumsværdier for konstruktionsprofilers tekniske egenskaber i henhold til standardens to klasser.

Karakteristiske egenskaber Minimumskrav til egenskaber
Egenskab Enhed Testmetode  Kl.E23 Kl.E17
Elasticitetsmodul GPa Annex D,
EN 13706-2:2002
23 17

Trækelasticitetsmodul - længderetning

GPa EN ISO 527-4 23 17

Trækelasticitetsmodul - tværretning

GPa EN ISO 527-4 7 5

Trækstyrke - længderetning

MPa EN ISO 527-4 240 170

Trækstyrke - tværretning*

MPa EN ISO 527-4 50 30

Hulrandsstyrke- længderetning

MPa Annex E,
EN 13706-2:2002
150 90

Hulrandsstyrke- tværretning

MPa Annex E,
EN 13706-2:2002
 70 50 

Bøjestyrke - længderetning

MPa EN ISO 14125 240 170

Bøjestyrke - tværretning

MPa EN ISO 14125 100 70
Forskydningsstyrke - længderetning MPa  EN ISO 14130 25 15

*Grå profiler opfylder klasse E23 på alle områder på nær tværstyrken, der ligger på 35 MPa, på grund af ekstra brandhæmmer.

Der arbejdes på at udvide standarden til også at omfatte retningslinier for konstruktionsprofilers kemikaliebestandighed og brandtekniske egenskaber.