En komplet trappeløsning

En komplet trappeløsning

Fiberline har udviklet et trappekoncept med profiler, der dækker alle komponenter lige fra fodliste til håndliste:

Profilprogrammet til trappekonceptet omfatter:
- Håndlister
- Fodliste
- Knæliste
- Scepter
- Afstivning til scepter
- Trin/planke
 
Ved design af trapper skal du generelt være opmærksom på:
  • At de enkelte trappetrin har tilstrækkelig styrke og stivhed til at føre lasten ud til vangerne, se tabel 5.2 i Fiberlines konstruktionshåndbog. For at trappen skal være behagelig at gå på, skal den opfylde regler for hældning og regler for forhold mellem de enkelte trins stigning og grund. 
  • Trappevangen har tilstrækkelig styrke og stivhed til at føre vandrette og lodrette kræfter ud til understøtningerne .
  • Trappevangen har tilstrækkelig vridningsstyrke og -stivhed til at føre et eventuelt vridende moment fra den vandrette last på håndlisten ud til understøtningerne.

 

Fleksibel løsning
Det enkle system med det store udvalg af tilbehør giver uanede konstruktionsmuligheder. Systemet er fleksibelt og derfor velegnet til konstruktioner tilpasset specielle behov - også hvor hyppig afmontering er påkrævet.

Off-shore og rensningsanlæg
Det barske miljø på offshore-installationer kræver materialer, der er bestandige over for vand, salt og kemiske påvirkninger. Til brug på steder, hvor der stilles særlige krav til brandsikkerhed og lav røgudvikling, kan Fiberline riste og profiler leveres i fenol. Produkterne bruges til riste, trapper, gelændere og bærende konstruktioner på rensningsanlæg. Her er kravene til skridsikkerhed, arbejdsmiljø og holdbarhed høje. Produkterne er korrosions- og vejrbestandige og hurtige at montere.

Montering på stedet
Fiberline gelændersystem er enkelt at arbejde med og derfor velegnet til bearbejdning på stedet. Materialet er nemt at save og bore i - og håndterings-venligt på grund af den lave vægt.

Se vores videoer for bearbejdning af profilerne.