Genanvendelse

Genanvendelse

Fra kompositprofil til cement

Genanvendelsen af glasfiberkomposit kører i et teknisk kredsløb, hvor kompositten indgår som råvare og erstatningsbrændstof ved cementfremstilling. Glasfiberkomposit er 30 % energi og 70 % råvare til cementfremstilling. Når man granulerer glasfiberkomposit og anvender det i cementfremstillingen, fortrænger det brugen af fossile brændsler og jomfruelige råvarer på cementværket.

Fiberline har i 2010, som den første danske virksomhed, indgået samarbejde med virksomheden Zajons og senere neocomp GmbH, der har etableret et anlæg i nordtyskland til forbehandling af kompositmateriale til genanvendelse.
Profilerne neddeles på anlægget i en stor kværn. Efterfølgende justeres brændværdien i materialet ved at mikse det med andre genbrugsmaterialer i en patenteret proces. Det færdige genbrugsmiks anvendes som erstatningsbrændstof og råvare på cementværkerne hos Holcim – en af verdens største cementproducenter. 

Når man genanvender 1000 tons Fiberline-profiler, sparer man op til 450 tons kul, 200 tons kridt, 200 tons sand og 150 tons aluminiumoxid i cementfremstillingen. Og der er ingen støv, aske eller andre biprodukter ved processen. (Ref: Holcim, 2010).
 


 

- http://www.neocomp.eu/

 

 

Share