Innovation og udvikling sammen med kunden

Innovation og udvikling sammen med kunden

Fiberline er en af verdens førende producenter af profiler i plastkomposit. Fra starten i 1979 har virksomheden gjort et stort pionérarbejde for at udbrede brugen af materialet til stadig nye områder.

Takket være et omfattende forsknings- og udviklingsprogram har Fiberline kunnet bidrage med ny viden om materialeudvikling, nye produktionsmetoder og nye anvendelsesområder for plastbaseret komposit.
En række udviklingsprojekter er gennemført i samarbejde med virksomheder, ingeniørfirmaer, universiteter og tekniske læreanstalter.

Rådgivning og videnpartnerskab

Fiberlines egen udviklingsafdeling samler og formidler løbende den nyeste viden om kompositter, deres anvendelse og egenskaber. Denne viden udnyttes til en stadig optimering af Fiberlines egen produktionsproces.
I kraft af vores viden og erfaring kan vi tilbyde vores kunder et videnpartnerskab, hvor vi ikke blot leverer materialer, men også indgår i:

  • Rådgivning om valg af materialer og løsninger
  • Udvikling af specialprofiler med geometri og materialeegenskaber efter kundens specifikke behov
  • Udviklingsprocesser om materialer, processer og anvendelser

I udviklingsafdelingen arbejder højtuddannet personale inden for kompositmekanik og polymerkemi, samt teknisk personale med erfaring og viden om pultruderingsprocessen.

Samarbejde med forskningsinstitutioner

En række udviklingsprojekter er gennemført i samarbejde med virksomheder, ingeniørfirmaer, universiteter og tekniske læreanstalter.

Eksempler på danske og udenlandske forskningsinstitutioner, som Fiberline samarbejder med:

  • Aalborg Universitet 
  • DTU – Danmarks Tekniske Universitet
  • DPC – Dansk Polymer Center
  • Forskningscenter Risø 
  • Syddansk Universitet, SDU 
  • KTH – Kungl Tekniska Högskolan, Sverige
  • University of Warwick, UK 
  • University of Newcastle, UK 
  • University of Lancaster, UK 
  • University of Surrey, UK 
  • Bristol University, UK
  • University of Cambridge, UK
  • Universität Stuttgart, DE
  • RWTH – Rheinisch-Westfälische Technische Hochschule, DE 
  • IMA Dresden, DE
  • Zürcher Hochschule Wintherthur, Schweiz
  • ETH Zürich, Schweiz    
  • ETH Lausanne, Schweiz  
  • EMPA Zürich, Schweiz 
  • IETCC, Spanien 
  • University Of Timisoara, Rumænien

Test- og laboratoriefaciliteter

Fiberlines udviklingsafdeling arbejder med at udvikle og forfine virksomhedens produkter og produktionsprocesser, og med at afsøge og teste nye anvendelsesområder for plastkomposit

Dedikeret pultruderingslinje

Fiberline har et dedikeret pultruderingsanlæg, der giver mulighed for at gennemføre større forsøgsserier. Forsøg på maskinen bidrager til teknologiudvikling og udvikling af materialet.

Share