Glas Trösch' nye ovenlysvindue opnår Uv = 0,32 W/m2K

Glas Trösch' nye ovenlysvindue opnår Uv = 0,32 W/m2K

En af verdens største glasproducenter har valgt Fiberline som leverandør af højisolerede profiler til virksomhedens nye ovenlys-satsning.

Fiberline og den schweiziske glasproducent Glas Trösch har igennem flere år arbejdet sammen om projekter, der involverer den såkaldte Composite Glazing-metode. Det vil sige vinduer og facader, hvor kompositprofiler i glasfiber limes direkte på glasset. Derved opnår man en superisolerende konstruktion, der er selvbærende, og som kan bygges sammen i moduler.

 

Snit - Isoterm figur - Ovenlys modul

Seneste skud på stammen er et ovenlysvindue, som udover at behage øjet med sit særdeles slanke og minimalistiske udtryk præsterer enestående isolerende egenskaber. Faktisk kan produktet fremvise en imponerende Uv–værdi påbare 0,32 W/m2K. Produktet er derfor passivhus-certificeret af de tyske myndigheder.

Læs mere om Composite Glazing og det nye ovenlysvindue på Glas Trösch' egen hjemmeside.

 

Er du interesseret i at vide mere om Composite Glazing og mulighederne med glasfiberkomposit, så kontakt os allerede i dag.