Levering rundt i Europa Rådgivning og kundeservice - Tlf: 76327779
Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Din rejse starter i kernen af vores forretning

Vores produktion er kernen i vores forretning. Vi er nemlig en af verdens førende producenter af glas- og kulfiberprofiler, og det var her vores stiftere i sin tid lagde grundstenene til det Fiberline, som vi kender i dag. Det er derfor også meget naturligt, at nye medarbejdere starter deres rejse netop her - i produktionen.

Ideen bag er, at uanset om du skal udvikle produkterne, sælge dem, ansætte medarbejdere, der skal lave dem, eller om du skal tage betaling for dem, så skal du vide, hvordan produkterne bliver til. Vi tror på, at dette gør vores medarbejdere bedre til at udføre hver deres funktion i dagligdagen, og samlet set binde vores forretning bedre sammen. Desuden er dette et godt udgangspunkt for at lære nye kollegaer på tværs af virksomheden at kende.

Hvor kommer vi fra og hvor er vi på vej hen?

Omvendt skal alle også kende til vores baggrund, hvor vi kommer fra og hvor vi er på vej hen. Derfor skal nye medarbejdere også igennem en introdag, hvor en af vores stiftere, Henrik Thorning, byder velkommen og tager de nye medarbejdere med på Fiberlines rejse - fra ide, over det første profil, igennem udfordringer og til Fiberline i dag. Herefter får du et indblik i vores værdier, kultur, forretningsområder, udviklingsproces og strategi - kort og godt, hvordan vi arbejder her, hvad der er vigtigt for os og hvor vi er på vej hen. På den måde har alle medarbejdere nemlig ens forudsætninger for at styre vores virksomhed i den samme retning.