Et kompositmateriale er defineret som et materiale, der er sammensat af mindst to forskellige materialer, som hver for sig ikke altid egner sig til konstruktionsformål, men som i kombination resulterer i et materiale med stor styrke og stivhed, hvis egenskaber samtidig kan skræddersyes hvad angår kemikaliebestandighed, brandbestandighed og termisk isolering.
Kompositter, herunder glas- og kulfiber, kan fremstilles på mange måder, men her hos Fiberline har vi specialiseret os i pultruderingsprocessen. Ved at trække tørre fibre gennem et lukket værktøj og deri imprægnere dem med et matrixmateriale opnås helt særlige egenskaber, som kan skræddersyes til den enkelte kundes behov. Derudover forbliver kvaliteten ensartet høj, idet der er tale om en kontinuerlig proces. Her på siden kan du blive klogere på de enkelte dele i fremstillingen af vores kompositter.





