billede af pultrudering

Hvad er pultrudering?

Pultrudering sikrer dig nøjagtig kvalitet

Pultrudering er en proces til kontinuerlig fremstilling af kompositprofiler med konstant tværsnit og med materialeegenskaber, der nøjagtigt er tilpasset anvendelsen. Pultrudering sikrer en konstant og reproducerbar kvalitet. Hos Fiberline er kvalitet kernen i vores forretning og alt, hvad vi gør. På denne måde kan vi konstant sikre, at alle vores produkter er af høj kvalitet, hver gang du handler med os.

Fiberline kunne som de første og eneste i verden i 2018 fremvise en CE-mærkning for hele vores kvalitetsprogram af konstruktionsprofiler i glasfiberkomposit. Selvom mærkningen har været anvendt i årtier indenfor stål og beton, er mærkningen en endelig godkendelse af materialets unikke egenskaber. Med CE-mærkningen kan du nemmere sammenligne glasfiber med andre byggematerialer. Se hele vores brede sortiment af profiler, riste, planker og tilbehør her.

Få optimal udformning til dine opgaver

Hos Fiberline får du ikke blot stærke pultruderede profiler men også en stærk samarbejdspartner. Vi vil nemlig sikre os, at du har den nødvendige tekniske rådgivning for at komme helt i mål med bæredygtige konstruktioner. Vores erfarne team af pultrudering- og glasfiberspecialister står klar til at guide dig hele vejen – fra projektbeskrivelse og design til teknisk rådgivning i forbindelse med opførelse og vedligehold. Vores medarbejdere står altid klar med teknisk rådgivning og hjælp til vores glasfiberløsninger. Ønsker du teknisk rådgivning, er du velkommen til at kontakte en af vores rådgivende sælgere direkte.

Med fordele som høj styrke, lav vægt og fremragende holdbarhed giver vores glasfiberprofiler et uovertruffen alternativ til traditionelle materialer som beton, stål, aluminium og træ. Læs vores cases eller besøg vores løsningsområde, og se, hvordan vi har hjulpet andre med at skabe fremtidssikre glasfiberløsninger inden for områder som broer, platforme og adgangsveje og trapper og gelændere.

Sådan fungerer pultrusion

Et af vores særkender er vores produktionsmetode – pultrudering – som er en energioptimeret proces, der gør det muligt for vores kunder at skabe mere intelligente løsninger. Med lavere C02-aftryk, længere holdbarhed, lavere vægt samt færre ressourcer til vedligehold og håndtering skaber vores kunder mere værdi med glasfiber men med færre ressourcer end, hvis de havde valgt traditionelle materialer. Pultrusion er desuden en kontinuerlig produktionsproces, som er din sikkerhed for høj, ensartet kvalitet hver gang du handler med os og anvender vores produkter.

Pultrudering hos Fiberline foregår ved, at kontinuerligt armeringsmateriale trækkes gennem et styr, hvor fibrene placeres præcist i forhold til profiltværsnittet. Derefter ledes fibrene igennem et værktøj, hvor fibrene imprægneres med matrixmaterialet. Den samlede pakke af fibre og matrix trækkes videre gennem det opvarmede værktøj, hvor profilet hærdes i sin endelige geometri. Via aftrækkere føres det fuldt udhærdede profil frem til en "flyvende ophængt" sav, som afskærer profilerne i definerede længder.

Se vores video om pultrudering herunder.

Brug for hjælp? Brug for hjælp?
Brug for hjælp?

Seneste nyt