Profiler til Dørbundstykker

Profiler til Dørbundstykker

Der er gået mere end 25 år, siden Fiberline sendte det første dørbundstykke i glasfiberkomposit på markedet. Konstant fokus på at skubbe grænserne for vores produkts formåen har gjort Fiberline til den førende leverandør af højisolerende dørbundstykker til nogle af branchens største og mest innovative virksomheder.

Glasfiberkomposit = lavenergi
Den væsentligste årsag til at anvende glasfiberkompositten som dørbundstykke er materialets termiske egenskaber. Med større og større fokus på lavenergibyggeri skærpes kravene til de materialer, der indgår i døre og vinduer. Med et kompositbundstykke kan du opnå store besparelser på energiregnskabet uden at gå på kompromis med æstetikken eller funktionaliteten.
 

Byd store glaspartier velkommen
Komposittens høje styrke og stivhed tillader endog meget store glaspartier. Som intet andet materiale er glasfiberkompositten det perfekte valg, når du ønsker en skydedørsløsning, der på én og samme tid kan bære flere hundrede kilo og samtidig gøre det af med kuldebroer og kondens, hvor vi opholder os.

Nem bearbejdning – også på stedet
Ofte er der behov for tilpasning af dørbundstykket på stedet. Det lader sig nemt gøre, når materialet er glasfiberkomposit. Med almindelige el-værktøj borer, fræser og saver du problemfrit i Fiberlines bundstykker.
 

En erfaren udviklingspartner
Fiberlines mangeårige erfaring med at udvikle og producere skræddersyede dørbundstykker er din garanti for et seriøst partnerskab. Vores R&D-afdeling er besat med designere, teknikere og materialespecialister, der – i et tæt samarbejde med dig – tilstræber løsninger, der ikke blot imødekommer, men også overgår dine ønsker til vores produkt.

Share